Healing blandt tusinder af krystaller
Gennem årene har jeg været vidne til noget, som jeg har tænkt meget over og følt ind i. Det har gjort indtryk på mig.
Jeg indrettede og åbnede Celestial Nature butikken i Valby i 2023. Det tog 7 måneder at bygge butikken op og placere krystallerne hvor de ville stå. Det var en proces mine hænder udførte og som jeg på idéplan kun blandede mig meget lidt i. Hele indretningen kommer fra ét "tankebillede" jeg fik præsenteret for mit indre to måneder før jeg fik nøglen til butikken. En novemberdag i 2022 kiggede jeg ind igennem glasdøren til de mørke tomme lokaler, og på et øjeblik blev hele butikken lyst op og indrettet for mit indre blik. Alle detaljer som reoler, borde, tæpper og stationer var præcist placeret i tankebilledet. Billedet krævede at jeg indrettede stramt efter instrukserne, og jeg har lyttet.
Der var dog et hjørne i butikken hvor billedet var tomt. Intentionen var helt præcis, men billedet blev ved med at skifte. Efter at have designet hjørnet af flere omgange og fået det "afvist", gav jeg op. Jeg besluttede at jeg måtte give tid og vente.
Feltet har opbygget sig selv
Her 3 år efter har feltet opbygget sig selv og intentionen beskriver nu hvad der skal ske - og det inddrager ikke længere det tomme hjørne men hele butikken.
Healing er genoprettelse af det oprindelige mønster
Jævnligt ser jeg gæster komme i butikken med spændinger, uro eller smerter i kroppen. De går rundt blandt krystallerne, mærker efter, taler nogle gange om det der rør dem, og finder de sten, de føler sig draget af. En del gange oplever jeg, at nogle forlader butikken med en lettere krop, større ro og ofte helt uden eller med færre af smerter, end dem de kom med. Jeg ved det, fordi det fortæller om deres oplevelse næste gang de kommer forbi. "Tiden står stille herinde", "jeg bliver helt langsom", "min smerte er væk" er udsagn jeg har hørt. Hvilken faktor der er den afgørende for forandringen, kan jeg ikke med sikkerhed sige.
Med forsigtighed er jeg nået frem til at betragte det som healing eller begyndelsen på healing. Det lader til at samspillet mellem menneske, intention, bevidstheden, krystallerne og lokationens opbyggede energi kan frigive og/eller forandre "noget".
33 dage i feltets indflydelse
Fra midten af august 2026 er det muligt at stille en personlig bakke med intention og krystaller. Den placeres et udvalgt sted i 33 dage. Bakken er lavet af træ og jeg har den i butikken. På bakken lægges et billede af dig selv eller den du tænker på (som har givet eksplicit samtykke), evt. adresse. Endvidere beskriver du udfordringen som du ønsker at arbejde med, og det ønske/mål, du bevæger dig imod på en seddel med håndskrift og krystaller vælges.
På billedet står tre bakker.

Ligesom vi påvirkes af andre lokationer fx skov, haver, strande, bjerge, en kilde eller et andet menneskes nærvær, oplever jeg også, at en vedvarende intention i samspil med krystaller og butikkens opbyggede energi kan støtte indre forandringsprocesser over tid. Derfor kan din bakke blive stående her i 33 dage, så intentionen får tid og ro til at arbejde.
Jeg ser ikke healing som noget der bliver gjort udefra ved et menneske. Det er meget få nulevende mennesker som er i stand til direkte healing hvor et mennesker bevirker forandring i et andet. Jeg ser healing som en proces, hvor kroppen, sindet og det dybere i os, finder tilbage til sin egen naturlige balance - det oprindeligt "tænkte" mønster.
Når de 33 dage er gået, mærker du efter det der har "flyttet sig", og hvis det føles rigtigt begynder du et nyt forløb med en tilpasset intention. Du skal som udgangspunkt selv kontakte mig for at sætte en ny periode op, sådan at dit fokus forbliver skarpt undervejs. Der er selvfølgelig undtagelser som vi kan tale om.
Praktik
Krystallerne og bakken der anvendes er altid rensede forinden. Det hele sættes med den intention du kommer med og forstærkes af energien som er her. Jeg er den som intuitivt styrer processen. Jeg navigerer efter indre billeder, fornemmelser og beskeder i lyd, ord og tal, hvilket resulterer i valg af farver, strukturer og materialer. Hvis du selv har en krystal som du vil have i bakken er det også muligt, men jeg skal se den først, og jeg vil rense den inden. Bakken har et ydre mål på 12 x 12 cm og lavet af træ. Du kan også selv være med til at vælge i hvilken lokation bakken skal stå.
Sedlen du lægger ved skal være håndskrevet, og i ord på problemet fylde højst 1/4 af de ord du anvender. Eksempelvis kan du med 1-3 ord beskriver udfordring, for efterfølgende at beskrive ønsket og behovet med 12-18 ord. Billede og tekst skal sendes til mig med posten eller afleveres i butikken.
Der er ikke inkluderet en samtale i prisen, men det er måske heller ikke nødvendigt. Jeg vil selvfølgelig reagere og kontakte dig hvis tekst og billede ikke matcher formålet du ønsker. Du kan sende indhold på e-mail til mig først, hvis du har brug for at jeg ser på det inden.
Du kan eventuelt udskrive formularen nedenfor. Den er 9 x 9 cm og passer til bakken som den skal ligge i.

Eksempler kunne være
Udfordring: Smerte i ben
Ønske: Jeg går let, frit og ubesværet med en stærk, afslappet og velfungerende krop.
eller
Udfordring: Uro i kroppen
Ønske: Min krop og mit sind samarbejder harmonisk og afslappet. Min krop frigiver og skaber roen selv.
eller
Udfordring: spændt nervesystem
Ønske: Jeg mærker en funktion i kroppen og tillader den at gøre arbejdet. Jeg er blid og harmonisk i kroppen og alle mine legemer.
Brug for en samtale
Hvis du har brug for en samtale eller session inden, kan du læse mere her
Bakken som stilles blandt krystallerne, ser ingen anden end du og jeg. Den placeres i de høje reoler i et af lokalerne, så ingen kan nå den eller se ind i den. Det som foregår er fortroligt og jeg har naturligvis tavshedspligt. (Jeg har arbejdet med terapi i 18 år og praktiserer altid under tavshedspligt)
Pris og betaling
Det koster 243 kr pr. 33 dage af have en bakke stående. Det er ikke et abonnement, så du ender ikke med at der trækkes automatisk på din konto. Det er en bevidst handling du sætter i gang. Du kan også sætte en længere periode i gang hvis du føler for det. Her falder den samlede betaling ved begyndelsen af de første 33 dage.
Begynd reservation af en krystalhealing her
Forbehold
Jeg tager forbehold til at processen kan ændre sig løbende, så ideen om krystalrummets healing ikke bliver statisk. Dog er der ikke noget som vil ændre sig inden for en aftalt periode. Der følger ikke garantier med healing, men enhver tanke eller handling som ændres i retning hen mod ens oprindelige mønster, er i sig selv healende.
Læs mere her om min baggrund
Se de nyeste krystaller i krystalbutikken i Valby, København > Se alle
-
Akvamarin - 6 cm | nr. 35
Normalpris 145,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 145,00 DKK -
Akvamarin - 7 cm | nr. 34
Normalpris 145,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 145,00 DKK -
Akvamarin - 7 cm | nr. 33
Normalpris 145,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 145,00 DKK -
Akvamarin - 6,5 cm | nr. 32
Normalpris 145,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 145,00 DKK -
Akvamarin - 7,3 cm | nr. 31
Normalpris 145,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 145,00 DKK -
Kugle Fluorit - 4,5 cm | nr. 30
Normalpris 235,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 235,00 DKK -
Kugle Fluorit - 4,5 cm | nr. 29
Normalpris 235,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 235,00 DKK -
Kugle Fluorit - 4,5 cm | nr. 28
Normalpris 235,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 235,00 DKK