Til behandlingsoversigten › Et liv uden stress forløb

Et liv uden stress forløb

"Et liv uden stress" forløb er en kombination af bevidstgørende samtaler, hypnose og online understøttende samtaler, der frigiver stress og angst og åbner døre til glæde og en større forståelse af dig selv.

Der er mange ting som foregår i hver af os, som vi enten ikke forstår eller ikke tror vi kan ændre. Der kan være begrænsninger i vores liv, som virker styrende og holder os nede. Ved at blive klogere på hvem vi er og hvordan vores indre liv hænger sammen, bliver det muligt at ændre måden vi behandler os selv på. Denne bevidstgørelse og frigørelse er direkte stressreducerende.

Stress drejer sig ofte om mere end det som foregår lige nu og her. Stress bygger på gamle personlige mønstre. At arbejde med at frigøre gamle mønstre i hypnose er befriende og er med til at sætte dig fri til at leve glædesfyldt igen.

Stress kan komme pludseligt mens vi er under en hård belastning, men det kan også komme uventet når en belastning er overstået. Det er der årsager til og krop og sind vil altid forsøge at komme af med stressen - for at hjælpe dig. Når det sker føles det dog slet ikke som en hjælp og ofte er timingen helt gal. (synes vi) 

Når stress har sat sig, kan ikke tages ad hoc - det kræver et forløb der er sat i system. Derfor anbefaler jeg et forløb sammensat af 5 sessioner hvor vi ses, samt 3 online samtaler af en halv times varighed ind i mellem sessionerne.

Jeg kan desværre ikke garantere at 5 sessioner er helt nok. Det kommer an på hvor meget stressen har fat i dig og hvor hurtigt du kan indfinde dig i din situation og handle efter de frigørelser, indsigter og råd du får.

Det jeg kan garantere dig, er at du vil få det meget bedre og du vil forstå hvorfor det gik som det gjorde - så du kan komme igennem og ikke gense disse svære tider igen.

Hvis du synes det både er rigtig slemt og uoverskueligt, så vid at jeg selv har været der og arbejdet mig yderst egenkærligt igennem det.

Hvad indeholder forløbet 

  • 5 sessioner i Valby med samtale og hypnose a 1,5 timers varighed.
  • 3 online samtaler á ca. 30 minutter
  • løbende skriftlig dialog i forløbet

Hvad får du ud af forløbet

  • Dit niveau af stress vil sænke sig og du vil få det bedre
  • Hvis den stress du oplever også resulterer i angst, så vil angsten dæmpe sig.
  • Hvis den stress du oplever også påvirker dit humør nedadgående, så vil du gradvist få humøret igen.
  • Du vil lære teknikker til hvordan du skifter fra det sympatiske til det parasympatiske nervesystem.
  • Du kan blive bevidst om din personligheds regelsæt og finde ud af at verden er langt større end disse regler.
  • Uro bliver erstattet af mere ro, da meget uro kommer fra sider af os som vi ikke er bevidste om.
  • Du kan opleve at dine arbejdsopgaver og livsopgaver bliver mindre tunge, da årsagen til tungheden bliver tydelig for dig. Også selvom selve opgaven ikke forandrer sig.

    Pris, varighed og betaling

    • Sessioner varer 1,5 time pr gang og koster enkeltvis 1.200 kr. ( anden pris for virksomheder)
    • 5 sessioner + 3 online samtaler + løbende skriftlig dialog købt samtidig koster 6.000 kr.
    • Betaling skal ske senest ved første sessions afslutning. Du kan betale kontant eller mobilepay.

    • Morten Nielsen

    • Først en telefonsamtale

      I samtalen finder du ud af, om jeg kan tilbyde dig det du søger, og jeg finder ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig. 

      Send mig en sms på: 23 23 30 78, så vender jeg tilbage med forslag til tidspunkter hvor vi kan tale sammen. Samtalen vil tage 15-20 minutter.

      Der er normalt 2-3 ugers ventetid på sessioner, men venteliste er også mulig.

      Jeg ser frem til mødet med dig.

    • Jeg er RAB registreret

      R A B står for Registreret Alternativ Behandler. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med loven på området.

    • Hvor foregår det?

      På Valby Tingsted 6, 2500 Valby ligger Celestial Space. Her mødes vi i rolige lokaler som er indrettet som forandrings- og transformationsrum. Arbejdet vi gør her, giver dig mulighed for at se igennem personlighedens slørede og "beskyttende" lag og ind i dybder du nok ikke kender.

    • Forudsætninger

      • Sessionen foregår på dansk, så det er vigtigt at du taler og forstår dansk rigtig godt. Det er ok, hvis du tænker på andre sprog. 
      • Du skal være over 18 år. 
      • Hvis du har diagnoser kan det være en forhindring, men lad os snakke om det, måske bliver det din styrke.
      • Det er ikke et krav, men hvis du har en spirende forståelse af, at de ting der hænder dig i livet, er med til at danne dig, så er det en fordel. 
    • Din forberedelse på dagen

      • Sørg for ikke at være sulten, men heller ikke overmæt.
      • Vær ikke påvirket af noget stof, heller ikke fra dagen før. Kaffe eller te er ok
      • Vær så udhvilet som muligt
      • Inden du kommer, så lav en liste over alle de praktiske ting du skal huske, sådan at du kan undlade at tænke over dem i sessionen.
      • Sørg for at have en rolig morgen op til vi ses, undgå derfor konflikter og høj hastighed.
      • Efter sessionen er det vigtigt at du har noget tid til dig selv så du kan fordøje oplevelsen. 
    • Min filosofi kort

      Jeg begyndte min første uddannelse inden for hypnose og terapi i 2008. Jeg studerede hypnoterapi i seks år ud fra mange vinkler. Siden da har jeg årligt udvidet mine evner og bevidsthed med kurser, fordybelse, praksis og selvfølgelig hyppig egenterapi. Efter 20 år med et dybt ønske i hjertet om at forstå relationen mellem personlighed, egokræfter, sjælskræfter og åndelig indstrømning, tilbyder jeg nu terapi der berører mange planer.

      Jeg er grundlæggende af den overbevisning at de fleste vestlige mennesker har brug for hjælp til at forstå hvordan "menneskets indre teknologi" hænger sammen. Mange i vesten har ikke en bæredygtig filosofi som giver dem tryghed i livet og bygger på forståelsen af relationen og arbejdsfordelingen mellem personligheden og sjælen.

      Når man ikke har en livsfilosofi som rækker ud over personlighedens komfort og glæder, så udsættes man ofte for situationer, der får en til at vakle og føle ubehag ved hverdagen.

      På overfladen ser mange mennesker ud til at have det rigtig godt i livet, men tit er det et kompliceret energikrævende teater der spilles, hvor kulissen kan være et flot hjem, søde høflige børn, en smuk garderobe, en karriere og et job der er værd at fortælle om, desuden anerkendte sunde meninger (samfundssind), præcist udtalte værdier og ikke mindst nogle relationer som er underholdende men til tider fuldstændig udmattende.

      På et tidspunkt mærker en udvalgt skare, at teateret blot er en nødvendig konstruktion, der holder sammen på alt det, som skal få os til at føles os godt tilpas. Den dybe tilfredshed, den dybe kærlighed til sig selv, til sin udkårne, til selve livet og andet levende er svær at finde. Man kan selvfølgelig blive ved med at forny alle goderne, få et nyt job, indrette sit hjem igen og igen etc.. På et tidspunkt mærkes tomheden mere insisterende endog anmassende, og nogle vælger altså terapiens vej. Det er slet ikke forkert eller uønsket at have et dejligt hjem og en smuk garderobe. Det er dejligt og vidunderligt, men det er ikke sikkert at det bliver ved med at være nødvendigt.

      Når sjælen er inden for rækkevidde, så føles alt mere ægte og livet får den varme fylde som vi fortjener - med eller uden teateret.

      Jeg tilhører ikke nogen religion og navigerer udelukkende efter det jeg har erfaret og oplever som sandt og virkeligt på alle planer.

    • Persondata og privatlivets fred

      Mens vi arbejder sammen opbevarer jeg aflåst dit navn, telefonnummer og e-mail, samt noter fra sessioner. Noterne gemmes ikke sammen med dine personoplysninger, så der er fuld diskretion. Informationer gemmes ikke online, så der er ingen risiko for hacking af dine personoplysninger. Efter endt forløb tilbyder jeg dig at få det hele med dig og hvis du afslår, destruerer jeg det hele umiddelbart med det samme. Du kan til enhver tid bede mig om at jeg sletter alle dine oplysninger med det samme også selvom vi er midt i et forløb.