Til oversigten over sanserne
Du tænker på et menneske, du holder af, og ansigtet viser sig måske for dit indre blik. En sang dukker op i tankerne, eller mindet om et måltid vækker en forestilling om smag og duft. Den indre sanseverden rummer billeder, ord, lyde og fornemmelser, som opstår gennem erindring, fantasi og spontane indfald. Nogle oplever dem tydeligt og detaljeret. Hos andre viser de sig som antydninger eller som en viden om, hvordan noget ser ud, lyder eller føles.
Hvad er indre sansning?
Her bruger vi indre sansning som en samlet betegnelse for oplevelser med sanselig karakter, der foregår i sindet, og for opmærksomheden på kroppens indre tilstand. De to områder har forskellige faglige betegnelser. Billeder og forestillede sanseindtryk hører til forestillingsevnen, også kaldet mental imagery. Tanker i sproglig form kaldes indre tale, mens registreringen af kroppens indre signaler kaldes interoception. Fælles for dem er, at opmærksomheden vender sig mod det, du oplever indeni.
Ydre indtryk og indre oplevelser griber ind i hinanden. Duften af kaffe kan minde dig om et bestemt køkken, og erindringen kan vække både et billede og en følelse. Senere kan tanken om køkkenet bringe duften tilbage som en forestilling. På siden Når det ydre bliver indre følger vi dette samspil mellem sansning, erindring, kropslig reaktion og betydning.
Billeder, ord og forestillede sanseindtryk
Indre syn er oplevelsen af billeder for det indre blik. Det kan være et ansigt, farverne i et landskab eller indretningen af et velkendt rum. Indre hørelse omfatter forestillede stemmer, toner og musik. Den indre tale kan følge med, når du læser, planlægger eller overvejer, hvad du vil sige. Hvor meget billeder og lyd fylder i tankerne, varierer fra menneske til menneske og fra situation til situation.
Duft, smag, berøring og bevægelse kan også have en plads i forestillingen. Tænk på appelsinskal, en skive citron eller koldt vand mod hænderne. Måske opstår en sanselignende oplevelse, måske kommer et billede eller nogle beskrivende ord først. Du kan også forestille dig at række ud efter noget og følge bevægelsen i tankerne. Din egen oplevelse er udgangspunktet for øvelserne på disse sider.
Kroppens indre signaler
Interoception handler om registreringen af kroppens indre tilstand: åndedræt, puls, sult, tørst og mæthed. Her er opmærksomheden rettet mod det, der foregår i kroppen nu. Forestillingsevnen kan samtidig påvirke oplevelsen. Når du tænker på en kommende samtale, kan der komme ord, billeder og spænding i maven næsten på én gang. Du kan undersøge dem hver for sig ved at beskrive, hvad du forestiller dig, og hvad du mærker fysisk.
Intuition og clair-begreber
Nogle indre oplevelser får en særlig betydning for os. Et billede dukker op, et ord bliver hængende, eller en situation føles straks velkendt. Intuition og den 6. sans er betegnelser, der bruges om sådanne umiddelbare fornemmelser og vurderinger. I spirituelle traditioner findes desuden clair-begreberne, hvor oplevelserne fortolkes som en form for informationsmodtagelse: clairvoyance forbindes med billeder, clairaudience med lyd og ord, clairsentience med krop og følelse og claircognizance med oplevelsen af direkte viden. Selve oplevelsen og forklaringen på dens oprindelse er to forskellige spørgsmål.
Lær din egen forestillingsevne at kende
Begynd med noget velkendt, eksempelvis et æble. Forestil dig formen, farven og overfladen, og læg mærke til, hvordan forestillingen viser sig. Prøv derefter at genkalde en kendt stemme, de første toner af en sang eller duften af kaffe. Giv hver oplevelse lidt tid. Beskriv bagefter med dine egne ord, om den især havde karakter af billede, lyd, fornemmelse eller viden.
Du kan også tænke på et sted, du forbinder med tryghed, og registrere, hvad der sker i kroppen, mens du forestiller dig det. Behold den oplevelse, der faktisk kommer, som udgangspunkt, også når den er svag eller kortvarig. Afslut ved at se dig omkring og mærke føddernes kontakt med gulvet. Øvelsen giver dig mulighed for at sammenligne opmærksomheden indad med kontakten til rummet omkring dig.
Krystaller i øvelsen
Vælg en bjergkrystal, ametyst, labradorit eller fluorit, og undersøg dens farve, form, vægt og overflade. Læg stenen fra dig, luk øjnene et øjeblik, og genkald de detaljer, du lagde mærke til. Se derefter på stenen igen og sammenlign. Krystallen fungerer her som et konkret materiale, du kan vende tilbage til, mens du undersøger forskellen mellem det sansede og det forestillede.
