Til oversigten over sanserne
Du træder ind i et køkken og møder en duft, du kender fra din barndom. Et øjeblik efter tænker du måske på bordet ved vinduet, et menneske, der stod ved komfuret, eller stemningen i huset. Duften er her og nu, mens erindringen bringer en anden tid ind i oplevelsen. Så tæt kan sansning, indre billeder, følelser og tanker være forbundet.
Fra sanseindtryk til personlig oplevelse
Sanserne registrerer lys, lyd, duft, smag, berøring og bevægelse. Det, vi oplever, formes samtidig af opmærksomhed, genkendelse og tidligere erfaring. Når du ser et ansigt, lægger du mærke til udtryk og bevægelser, genkender måske personen og får en fornemmelse af mødet. En tanke eller en kropslig reaktion kan komme næsten samtidig med synsindtrykket. De forskellige dele af oplevelsen påvirker hinanden løbende.
Du kan undersøge oplevelsen ved at skelne mellem det sansede, det genkendte, det forestillede og den betydning, du giver det. Et blik er en synlig hændelse; følelsen af at blive budt velkommen er din oplevelse af mødet. Begge dele hører med i beskrivelsen. Når du bliver præcis om forskellen, bliver det lettere at fortælle, hvad der skete, og hvordan det berørte dig.
Det, vi tager med os fra et øjeblik
Efter en samtale kan en bestemt sætning blive ved med at dukke op i tankerne. Måske husker du også stemmens tone og personens ansigtsudtryk. Indre hørelse og indre syn er måder, hvorpå dele af oplevelsen kan blive nærværende igen. I den indre sanseverden findes også forestillinger om duft, smag, berøring og bevægelse, som kan følge med erindringen.
Når vi husker, genskabes oplevelsen ud fra de spor og den viden, der er til rådighed. Erindringen kan derfor være tydelig på nogle punkter og sparsom på andre. To mennesker kan have lagt mærke til forskellige ting ved den samme begivenhed og siden huske den forskelligt. Et mindes levende karakter fortæller noget om oplevelsen af at huske; præcisionen i detaljerne må vurderes særskilt.
Kroppen og betydningen
En tone i en stemme, et ansigt eller en erindring kan ledsages af varme, spænding, uro eller en ændring i åndedrættet. Gennem interoception registrerer vi kroppens indre tilstand. Disse fornemmelser kan selv blive en del af det, vi tænker videre over. Du mærker eksempelvis spænding i maven, bliver opmærksom på en kommende samtale og begynder at forestille dig, hvordan den vil forløbe.
Den betydning, et indtryk får, hænger sammen med både situationen og dine erfaringer. En bestemt duft kan være forbundet med et menneske, du savner, mens den for en anden først og fremmest hører til et måltid. Når en oplevelse viser sig som en umiddelbar vurdering eller mavefornemmelse, bruges ofte ordet intuition. Også her kan du skelne mellem den konkrete fornemmelse og den forklaring, du efterfølgende giver den.
Følg et indtryk fra sansning til erindring
Vælg en genstand, og betragt den et minut. Luk derefter øjnene, og læg mærke til, hvad du kan genkalde. Beskriv først farve, form og detaljer, så eventuelle ord eller minder og til sidst det, du mærker i kroppen. Du kan prøve samme fremgangsmåde med et kort stykke musik eller en velkendt duft fra eksempelvis kaffe, træ eller citrus. Giv indtrykket tid, og følg det, der opstår.
Skriv bagefter nogle linjer om oplevelsen. Hold beskrivelsen af genstanden eller lyden adskilt fra det, den mindede dig om, og den betydning, den fik. Spørg eksempelvis: Hvad lagde jeg mærke til? Hvad kom jeg til at tænke på? Hvilken stemning fulgte med? Ved næste møde med samme indtryk kan du sammenligne og se, hvilke dele der går igen, og hvilke der ændrer sig.
En krystal som udgangspunkt
En bjergkrystal, fluorit, ametyst eller labradorit giver dig form, farve, vægt og struktur at arbejde med. Undersøg stenen med øjne og hænder, og læg den derefter fra dig. Følg det, der bliver tilbage som forestilling eller erindring, og sammenlign til sidst med stenen. Så får du mulighed for at undersøge både det fælles, som kan beskrives ved genstanden, og den personlige oplevelse, der opstår i mødet med den.
