Vi lærer ofte, at mennesket har fem sanser: syn, hørelse, lugt, smag og følesans. Men kroppen rummer flere måder at registrere verden og sig selv på.
Vi mærker også balance. Vi ved, hvor arme og ben befinder sig, selv med lukkede øjne. Og vi registrerer signaler inde fra kroppen som sult, tørst, åndedræt, puls og spænding.
Derfor taler man ofte om de 7 sanser, og hvis interoception regnes med, om 8 sanser. Der findes ikke én endelig måde at tælle sanser på, fordi nogle sansesystemer kan opdeles yderligere.
Sanserne er vores kontaktflade med livet
Sanserne bringer verden ind til os. De giver os farver, lyde, dufte, smage, berøring, bevægelse og kropslige signaler. Samtidig lærer hjernen hurtigt at sortere det kendte fra.
Efterhånden ser vi uden altid at betragte. Vi spiser uden at undersøge smagen. Vi bevæger os gennem kendte rum uden at lægge mærke til lydene og duftene. Kroppen klarer meget på automatpilot.
På disse sider bruger vi udtrykket livets snavs som et billede på de lag af travlhed, vane, overstimulering og gentagelse, der kan lægge sig mellem os og den direkte sansning. At befri en sans handler derfor først og fremmest om at give den opmærksomhed igen.
De 7 sanser – og den 8.
Farver, former, lys, bevægelse, afstand og dybde. På siden om synet arbejder vi med at se langsommere og opdage flere detaljer.
Lyd, tone, rytme, retning og afstand. Her undersøger vi forskellen mellem blot at høre og faktisk at lytte.
Dufte i luften og den tætte forbindelse mellem duft, smag og erindring. Lugtesansen kan vækkes med enkle øvelser og naturlige materialer.
Sødt, surt, salt, bittert og umami møder duft, temperatur og konsistens og bliver til den samlede smagsoplevelse.
Berøring, tryk, temperatur, vibration og struktur. Huden er vores store kontaktflade med omgivelserne.
Balancesansen hjælper os med at registrere hovedets bevægelse, tyngdekraften og kroppens orientering i rummet.
Kropssansen fortæller os, hvor kroppen befinder sig, og hvordan muskler og led bevæger sig, også når øjnene er lukkede.
Interoception er registreringen af kroppens indre signaler som åndedræt, puls, sult, mæthed, temperatur og spænding.
Og hvad med den 6. sans?
Udtrykket den 6. sans bruges på en anden måde end de kropslige sanser ovenfor. I daglig tale og spirituelle traditioner beskriver det ofte intuition: oplevelsen af at vide eller fornemme noget, før man bevidst kan forklare hvorfor.
På siden Den 6. sans – intuition undersøger vi, hvordan intuition kan opleves, hvordan man kan skelne mellem et hurtigt indre signal og egne ønsker eller bekymringer, og hvordan de almindelige sanser kan bruges som jordforbindelse.
Sådan bruger du sanseuniverset
Vælg én sans og arbejd med den i nogle dage. Eller tag én almindelig oplevelse – et måltid, en gåtur, musik, en sten eller et rum – og undersøg den gennem flere sanser.
Formålet er ikke at samle flest mulige indtryk. Det er at blive mere præcis i det, der allerede er her.
Krystaller som sanseredskab
Krystaller egner sig godt til sansetræning, fordi de har vægt, temperatur, struktur, farve, glans, gennemsigtighed og naturlige mønstre. En sten kan undersøges med øjnene, hænderne og kroppens fornemmelse af vægt.
Begynd for eksempel med bjergkrystal, fluorit, ametyst eller rosakvarts. Lad stenen være noget, du faktisk undersøger, før du læser om dens symbolske betydning.
Ofte stillede spørgsmål om sanserne
Hvor mange sanser har mennesket?
Det afhænger af definitionen. De fem klassiske sanser suppleres ofte med balancesansen og krops- eller stillingssansen. Interoception kan regnes som endnu en sans, og flere af systemerne kan opdeles yderligere.
Hvad er de 7 sanser?
En almindelig inddeling er syn, hørelse, lugt, smag, følesans, balance og proprioception eller stillingssans.
Hvad er den 8. sans?
Interoception kaldes ofte den 8. sans. Den handler om kroppens indre signaler.
Er den 6. sans en biologisk sans?
Udtrykket bruges normalt om intuition eller en oplevelse af at opfange noget uden for de klassiske sanser. Det er derfor et andet begreb end den biologiske optælling af sanserne.
Kan man træne sine sanser?
Man kan træne opmærksomheden på sanseindtryk, blive bedre til at skelne mellem detaljer og skabe større variation i den måde, man bruger sanserne på.
Pludselige eller vedvarende ændringer i en sans bør vurderes sundhedsfagligt.
